nyhedsvisning

Claus Dethlefsen tiltræder som adjungeret professor i statistik

Institut for Matematiske Fag kan med stor fornøjelse meddele, at Claus Dethlefsen er tiltrådt som adjungeret professor.

Lagt online: 01.12.2021

Claus Dethlefsen er tiltrådt som adjungeret professor i statistik ved Insittut for Matematiske Fag i perioden 1. juni 2021 – 31. maj 2026.

Claus vil fortsætte og udvide sit engagement i eksterne samarbejder, og han vil også fortsat være en del af Novo Nordisk’s Aalborg-afdeling, hvor han forbliver i sin rolle som international projektstatistiker.

Med sig i bagagen har Claus en Master of Science og en ph.d.-grad fra Aalborg Universitet. Han har været ansat ved både Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital og fik i 2013 ansættelse hos Novo Nordisk.

Claus drives af en interesse for at lære og udvikle ny statistisk metodologi til anvendelse i sundhedsvidenskab, herunder udvikling af R-pakker til at understøtte dette. Et af resultaterne af denne interesse har været flere samarbejder med studerende og ph.d.-studerende, som er blevet vejledt af Claus.

Ved Institut for Matematiske Fag ser vi frem til et godt samarbejde med Claus.