Institut for Matematiske Fag på Aalborg Universitet inviterer matematiklærere i gymnasieskolen til en faglig dag med fokus på statistik
25. oktober 2018 kl. 9-16 i Musikkens hus i aalborg
I gymnasieskolernes matematikundervisning er der et øget fokus på statistik. Det stigende fokus på kvantitative metoder findes ligeledes i samfundet under begreber som "Big Data", "Machine Learning" og "Data Science". Dette betyder, at faget statistik oplever en voksende interesse fra offentlige organisationer og private virksomheder.
På statistik-dagen vil vi gennemgå de mest relevante problemstillinger inden for statistik med udgangspunkt i både undervisnings- og læringsplaner og vejledende opgaver.
Indhold
- Simulation – anvendelse i moderne statistik, bootstrap i relation til regression
- Regression – residualer, fortolkning, estimation, konfidensintervaller
- Binomial-forsøg – hypotesetest (ensidet og tosidet hypoteser), simulationsbaseret p-værdi
- Fordelinger – normalfordelingen, binomialfordelingen.
Dagen byder på kortere lektioner med opgaver, som kan løses på stedet vha. passende IT-værktøjer. Undervisningen vil give inspiration til klasseundervisningen hjemme i gymnasierne.
Adresse
Statistik-dagen holdes i de store og smukke rammer i Musikkens Hus. Musikkens Hus ligger ved havnefronten i centrum af Aalborg. Adressen er:
Musikkens Plads 1
9000 Aalborg
Parkering
Der er flere forskellige parkeringsmuligheder i nærheden af Musikkens Hus. I umiddelbar nærhed ligger Q-Park Kulturen med indkørsel fra Nyhavnsgade.
Der findes ligeledes en parkeringskælder i shopping centeret Friis, som ligger 5 minutters gang fra Musikkens Hus. Læs mere om parkering i Friis
Se kort med flere parkeringsmuligheder i gåafstand til Musikkens Hus
Program
09.00 - 09.30: Velkomst og Den centrale grænseværdisætning v. Torben Tvedebrink og Søren Højsgaard
09:30 - 10:15: Regression - fortolkning, residualer og gyldighed v. Claus Ekstrøm
10:15 - 11:15: Opgaver og kaffe
11:15 - 12:00: Konfidensintervaller og parameter-usikkerheder v. Rasmus Waagepetersen
12:00 - 13:00: Frokost
13:00 - 13:45: Opgaver
13:45 - 14:30: Hypotese-tests, fejltyper og p-værdier v. Søren Højsgaard
14:30 - 15:30: Opgaver og kaffe
15:30 - 16:00: Opsamling og afslutning
Undervisere
- Professor Rasmus Waagepetersen, Institut for Matematiske Fag, AAU
- Institutleder og lektor Søren Højsgaard, Institut for Matematiske Fag, AAU
- Lektor Mikkel Meyer Andersen, Institut for Matematiske Fag, AAU
- Lektor Torben Tvedebrink, Institut for Matematiske Fag, AAU
- Professor Claus Ekstrøm, Biostatistisk Afdeling, Københavns Universitet