Af Thomas Møller Christensen, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: Lasse Møller Badstue

Københavns Politi har haft et bemærkelsesværdigt gennembrud i en 34 år gammel drabssag. En 53-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drabet på Hanne With, der nytårsnat 1990 blev fundet dræbt i sin lejlighed på Nørrebro.

Gennembruddet kom ved hjælp af slægtskabssøgning. DNA-materiale fundet på offerets bukser blev sammenlignet med DNA-profiler i politiets register, men i stedet for at søge efter et direkte match, søgte man efter nære familiemedlemmer til den person, der havde efterladt DNA'et.

Metoden ledte politiet til en 53-årig mand, der nu er sigtet for drabet og varetægtsfængslet.

- Denne sag demonstrerer potentialet i DNA-slægtskabssøgning som et effektivt efterforskningsværktøj. Det er, så vidt jeg ved, den første gang, at dansk politi har anvendt slægtskabssøgning i DNA-registret til at finde mulige gerningsmænd.

Det forklarer Mikkel Meyer Andersen, der er lektor på Institut for Matematiske Fag ved Aalborg Universitet. Han forsker i matematisk og statistisk vurdering af DNA-beviser og har tidligere fungeret som ekspertvidne i retten ved andre drabssager.

Metode kan føre til afgørelse i andre uopklarede sager

Mikkel Meyer Andersen ser et stort potentiale i DNA-slægtskabssøgning til at genoptage uopklarede sager.

- Metoden kan hjælpe os med at finde mulige mistænkte, og det kan føre til gennembrud i sager, der ellers ville forblive uopklarede.

Selvom DNA-sporene i denne drabssag var afgørende for at finde frem til en mulig gerningsmand, er det ikke en garanti for en endelig opklaring, understreger Mikkel Meyer Andersen. Derfor er det vigtigt, at politiet også har andre beviser mod den mistænkte.

Mikkel Meyer Andersen har forklaret metoden, som er brugt i forbindelse med anholdelsen, i en række medier. Læs nogle af artiklerne her: