Af Astrid Helene Mortensen, AAU Kommunikation og Public Affairs

“Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle sidde og arbejde med kirkebøger,” siger Tobias Kallehauge med et grin. Alligevel er det præcis, hvad han gør i dag. 

Sandsynligheden for Jens Skovmand

Som data scientist i Rigsarkivets dataafdeling er Tobias Kallehauge med til at berige og oparbejde statens historiske samlinger. 

“Vi arbejder med kilder som folketællinger og kirkebøger, hvor vi prøver at koble personer sammen på tværs af tid,” fortæller han.

Det lyder enkelt, men er alt andet end det. 

“Forestil dig en folketælling fra 1845, hvor vi finder en Jens Skovmand i Vodskov. Fem år senere dukker en Jens Skovmand op igen - men er det den samme person? Dengang fandtes der ikke CPR-numre, og folk kunne skifte navn eller have forkert alder angivet.” 

For at løse gåden bygger Tobias Kallehauge og hans kolleger i projektet Link Lives matematiske modeller, der beregner sandsynligheden for, at to registreringer er den samme person. 

“Vi bruger machine learning og træningsdata fra domæne eksperter til at lære modellen at genkende mønstre,” siger han.

Målet er ambitiøst: et historisk personregister, der kobler alle danskere de sidste 200 år sammen i livsforløb. Det vil åbne nye muligheder for slægtsforskere og forskere, der vil analysere mobilitet og sociale mønstre. 

“For eksempel har man troet, at kvinder blev boende samme sted, men analyser viser, at de flyttede meget mere, end man troede,” forklarer Tobias Kallehauge.

Matematik-teknologi som springbræt

Han tog sine først skridt mod rollen som data scientist i Rigsarkivet, da han valgte at studere matematik-teknologi på Aalborg Universitet. 

“Jeg følte mig mere som en ingeniør end som en ren matematiker. Uddannelsen giver virkelig gode værktøjer - alt fra matematik og statistik til programmering og signalbehandling,” siger han. 

Kombinationen af teori og praksis var afgørende. 

“Du får et solidt matematisk fundament, men også programmering og anvendelse. Det åbner døre til mange brancher.”

Han understreger, at studiet kræver en kærlighed til matematik. 

“De første semestre er på niveau med matematikstudiet – med græske bogstaver, der vender på hovedet. Hvis du elsker matematik og vil kombinere det med ingeniøraspektet, er det et fantastisk studie,” vurderer han.

Fra forskning til historiske data

Efter kandidaten fortsatte Tobias Kallehauge med en Ph.d. i trådløs kommunikation, hvor han udviklede statistiske modeller for kritiske radioforbindelser. 

“Det handlede om at sikre stabile signaler i situationer, hvor det er helt afgørende – for eksempel robotter på fabrikker eller fjernoperationer,” fortæller han. 

Han husker især ét eksperiment på universitetet: “Vi rykkede en antenne rundt i gården i fem timer og målte radiobølger på 128 lokationer. Det var faktisk rigtig sjovt.”

Efter Ph.d.’en ville Tobias Kallehauge prøve noget uden for universitetet. 

“Jeg havde ikke planlagt at arbejde med historiske data, men da jeg fandt jobbet i Rigsarkivet, tænkte jeg: Det her er lige mig. Det er en data science-stilling med programmering og statistik – og samtidig et forskningsprojekt, hvor jeg kan skrive artikler og tage på konferencer.”

Historien møder fremtiden

For Tobias Kallehauge handler arbejdet i Rigsarkivet ikke kun om fortiden - det handler om at skabe nye muligheder for forskning og forståelse. 

“Det er fascinerende at se, hvordan data kan fortælle historier, når vi kobler dem sammen,” siger han. 

Med projektet Link Lives er han med til at bygge en bro mellem historiske kilder og moderne teknologi, så vi kan blive klogere på, hvordan mennesker har levet og bevæget sig gennem generationer. 

Besøg https://link-lives.dk for at lære mere